Wix hjemmesider – fordele og ulemper

Wix er gået hen og blevet et populært sted for nybegyndere der vil lave en hjemmeside. Men Wix egentlig et godt sted at lave hjemmesider? Og er det søgemaskineoptimeret? Dette vil jeg kigge lidt på i denne artikel. 

Når man er nybegynder, vil man gerne lave sin hjemmeside på en platform, hvor man enkelt kan vælge et design og hvor platformen selv sørger for alt det tekniske. Det eneste du skal levere er indholdet. Her er Wix et af de platforme nogen vælger, når de skal lave hjemmesider.

Hos Wix får man som udgangspunkt en gratis hjemmeside. Men skal have sit eget domæne, en e-mailadresse med sit eget domæne eller have flere muligheder, så skal man af med penge. Det kan f.eks. være hvis du vil slippe for reklamer, vil have en ordentlig hastighed eller vil have Google Analytics på din side.

Hvad med søgemaskineoptimering?

Wix anvender en del Ajax i deres designs. Selvom det godt kan lade sig gøre at lave Ajax baserede hjemmesider søgemaskineoptimeret, så har Wix bare aldrig formået at gøre det. Ajax gør simpelthen at Google ikke kan læse din hjemmeside ordentligt. Google kæmper selv med at blive bedre til at læse Wix hjemmesider.

Dette vidner også tonsvis af forumtråde omkring manglende søgemaskineoptimering af Wix hjemmesider også om. Mange folk kæmper simpelthen med at blive fundet af Google.

Resultatet er ofte at din hjemmeside kommer til at ligge lavere i Google’s søgeresultater. Dette koster dig besøgende, kunder og penge.

Hvad er fordele ved Wix?

Fordelene ved Wix er klart dets brugervenlighed. På under en time kan du nemt få en hjemmeside med et flot design oppe at køre.

Det er gratis at komme igang på Wix, hvilket også er en fordel.

Hvad er ulemper ved Wix?

Udover søgemaskineoptimering, som er elendig i Wix, så anvender Wix også nogle gange Flash teknologi. Det er en forældet teknologi, som bliver blokeret af mange browsere og som udsætter de besøgende for en sikkerhedsrisiko. En del malware er nemlig spredt gennem Flash.

Wix hjemmesider er tit også meget langsomme. Dette gælder især hvis du ikke har købt en Premium pakke.

Det er godt nok gratis at komme igang med Wix, men du kommer hurtigt af med flere penge, end du skulle bruge på et webhotel med domæne fra f.eks. Unoeuro.

Wix kan godt på overfladen se flot ud. Men i virkeligheden stråler hjemmesiden meget af at være uprofessionel.

Hvad er alternativet?

Jeg anbefaler IKKE at du vælger Wix til at lave dine hjemmesider. Hvis du gerne vil have det enkelt, kan jeg anbefale at du prøver WordPress, hvor du også let kan få brygget en hjemmeside sammen. Det er faktisk lige så let som at skrive et brev i Word. Unoeuro er en platform, der både tilbyder den her lette begynderløsning, men du har også på længere sigt mulighed for at udvide med en bedre platform.

Jeg anbefaler derfor at du starter med et webhotel fra Unoeuro. Du bør også med det samme købe et domæne til hjemmesiden – det koster kun 45 kroner pr. år og du vil ikke fortryde det. Din hjemmeside bliver meget mere seriøs og du skal ikke bøvle med at skifte adresse senere.

Når du har købt et webhotel med et domæne, kan du bagefter selv gå ind i administrationspanelet og installere WordPress. Det kræver ikke nogen teknisk snilde at gøre det – fordi Unoeuro tilbyder nemlig 1-klikindstallering, hvilket betyder du installerer WordPress med ét klik.

Et webhotel hos Unoeuro koster kun 9,33 kroner pr. måned. Når du så også skal have et domæne til 45 kr. pr. år til, skal du altså kun af med 156,96 kroner på et år.

Har du en Wix hjemmeside? Del gerne dine erfaringer med os i kommentarerne. Hvis du har spørgsmål til Wix, er du også velkommen til at skrive dem her.

15 comments

  1. Hej Andreas – læste dit indlæg om Wix og jeg har et gammelt domænenavn http://www.sensabikes.dk
    hvor jeg nu har brugt en del tid på at lave en hjemmeside i Wix.
    Kan jeg få den over på det nævnte domæne hvis jeg køber Premieum hos Wix eller er det
    så der det ikke er så fantastisk alligevel med Wix? Ved godt det med Google søgeresultater
    – håber det bliver bedre?

    MVH Allan

    1. Hej Allan!
      Du kan sagtens forbinde dit domæne, hvis du har en premiumpakke hos Wix. Det virker fint og mange gør det. Jeg ville dog alligevel anbefale at du får flyttet hjemmesiden til et webhotel med WordPress i stedet for. Det er bedre søgemaskineoptimeret, det er billigere og du har mere kontrol. Der findes også værktøjer der kan migrere en Wix hjemmeside over til WordPress.
      Mvh. Andreas

      1. Mange tak for dit svar !!

        kender du nogle der kan det mod betaling?
        – formoder der er en del timer i at få det over i WordPress?

        jeg har lavet hele sitet på Wix så det er faktisk færdigt i det univers.

        MVH Allan
        26846091

        1. Jeg kender ikke lige nogle der kan det, og har desværre ikke selv tid til at hjælpe med det lige nu. Men du kan evt. prøve at oprette en sag på Amino Freelancer nedenunder, så kan en freelancer sikkert udføre det for dig:

          http://www.amino.dk/freelancer/

          Generelt er det ikke et problem, det er noget der kan gøres rimelig hurtig. Det ligner at der er meget få sider. Det mest besværlige bliver designet, som så skal matches i WordPress. Men her kan man jo enten finde et alternativ design eller tilpasse et andet så det ligner fuldstændig.

  2. hej, jeg har netop lavet en hjemmeside hos wix, det er gået relativt glat, min webadresse havde jeg hos dandomain, måtte flytte den over til wix da wix ellers ville indgå i min webadresse og det er jo ikke planen, og kostede mig 1400,00kr. har nu kæmper sid i går aftes med ikke at kunne se hjemmesiden, andre kan men ingen af vores enheder kan …… hvad hulen an der være galt ? mvh Tina

    1. Hej Tina!

      Det lyder rigtig træls, og det er desværre ikke første gang jeg hører bøvl med Wix. Personligt vil jeg også anbefale at vælge en rigtig webhosting løsning i stedet. Det er meget mere fremtidssikret og du har kontrol over det hele selv.

      Men hvis du har købt et Premium abonnement og i Wix har tilføjet dit nye domæne, skal du herefter pege domænet hen på Wix’ navneservere, hvilket gøres hos DK hostmaster. Det lyder nu også til at det virker, siden at nogle kan se jeres hjemmeside med det domæne? Som jeg forstår det er det KUN jeres enheder der indtil videre ikke kan se det. Her tyder det på at i kan prøve at tømme cache i jeres browser og ellers kan det være at i skal vente lidt. DNS ændringer kan nemlig tage noget tid før de slår igennem på alle DNS-servere, og det kan jo være jeres ikke er opdateret endnu.

      Mvh. Andreas

  3. Hej Andreas

    Kan se det er en gammel tråd, men måske du stadig kan hjælpe med Wix.com og overflytning af domæne. Jeg har netop flyttet mit domæne fra WordPress til Wix og betalt ca. 250 kr. for det, men de beder mig stadig om at købe en premium pakke (hvilket jeg egentlig troede at jeg havde gjort), men det var måske kun overflytningen man betaler for? Jeg skriver til dig fordi jeg ikke kan finde ud af at kontakte Wix.com
    I en mail skriver de: “the only thing left to do now is to go Subscription >> Domain >> hover over your domain >> under General select Connect and connect your domain to Wix site.
    Jeg har prøvet at gøre dette, men de vil stadig have mig til at købe en premium pakke??

    Håber du kan hjælpe mig, jeg vil jo helst ikke betale en formue for at have en personlig hjemmeside.
    VH Stine

    1. Hej Stine!

      Tak for din besked. Det er ikke første gang jeg hører de erfaringer med Wix, og netop derfor anbefaler jeg at du køber dit eget webhotel i stedet. Det koster ca. 112 kroner for et år og du får 1) meget mere frihed 2) nemmere ved senere at kunne flytte dit indhold 3) mulighed for at have WordPress som du i forvejen har erfaringer med 4) meget billigere webhotel i længden. Wix kræver nemlig, hvis du skal have en professionel hjemmeside, at du netop køber Premium og det synes jeg altså er dyrt.

      Derfor synes jeg både det billigste, det bedste og det nemmeste er at købe et webhotel og flytte hjemmesiden herover. Jeg har faktisk skrevet en guide til hvordan du gør herunder:

      http://www.it-blogger.dk/saadan-sletter-du-en-wix-hjemmeside/

      Du er også meget velkommen til at stille nye spørgsmål, hvis du har problemer med dette.

      Mvh. Andreas

  4. Hej Andreas. Jeg har forgæves prøvet at få fat på Wix. com i over tre uger – og har ikke fået svar. Jeg står i den situation at jeg ikke har fået betalt min UNLIMITED pakke i tide.
    Da jeg opdagede det ca. fire måneder efter købte jeg et COMBO abb.. Men det er åbenbart ikke nok. min hjemmeside fremstår stadig med reklamer og jeg kan ikke findes under http://www.birgitteohsten.com. Det store problem er, at jeg lige har skrevet en bog , og at folk ikke kan finde mig. Ved du hvordan jeg kan få dem i tale????? Jeg sender dig lige en kopi af hvad jeg har skrevet til dem i min første mail.

    På forhånd tak
    Birgitte

    Dear wix.com
    I have some trouble with my payment which I hope that you can help me sorting out.
    It is concerning my website: http://www.birgitteohsten.com
    For some reason I havn´t paid the last bill for UNLIMITED which goes from 05.09.2016 – 05.09.2017. It is 186,25 €
    (Either I havn´t seen the bill, or maybe it is because I changed my visa-card).
    When I found out about it, I paid a COMBO package which goes from 13.12.2016 – 13.12.2017. It was 1.635 mex. pesos. (I am in Mexico at the moment – I guess that is why I was charged in mexican pesos)
    I understood that COMBO would take me away from http://birgitteohsten.wixsite.com/birgitte-ohsten and into http://www.birgitte.com This hasn´t happened.
    It is very important for me that I have http://www.birgitteohsten.com working within 10 days as I will be launching a book.
    Can you please help me sort this out?
    I send you all the bills for the website since I made it in 2014.

    Thanks
    Birgitte Ohsten

  5. Hej Andreas,

    Kan se at dette er en gammel tråd, men du virker til at have meget styr på området hér (wix hjemmesider).

    – Jeg har lavet en hjemmeside på wix, som jeg gerne vil publicere, så snart jeg køber en premium pakke.
    – Jeg er også kunde hos UnoEuro (Bronze Suite).
    – Derudover har jeg selvfølgelig også en bruger på dk hostmaster. (mit domain er et .dk)

    Et af mine spørgsmål går på, om jeg kan undvære mit UnoEuro abonnement?
    Og hvordan forbinder jeg bedst mit domain til wix.com (Transfer vs Connect)

    Jeg er også interesseret, hvis du har andre anbefalinger.

    Mvh,
    Brian

    1. Ja, hvis du har et DK-domæne kan du pege det hen på Wix med Premium abonnement, uden at have en Unoeuro konto. Men som nævnt anbefaler jeg at hoste hjemmesiden selv, dvs. have en Unoeuro konto og kigge nærmere på WordPress i stedet.

  6. Hej Andreas,

    Så vidt jeg kan se, så kræver et ønske om at connecte et .dk domæne til wordpress ligeledes, at man tager deres premium-pakke til 8 euro om måneden? Altså ca. samme pris som wix (12 euro).

    Er der nogen opdatering på deres CEO-kompabilitet med google?

    De bedste hilsner
    Kristian

    1. Hej Kristian!

      Nej, det er WordPress.com du tænker på. WordPress har jo både en løsning hvor de hoster det (som koster penge for en premium version) og en gratis version som du selv kan hoste (kaldes wordpress.org). Den version af WordPress du selv kan hoste er indbygget i Unoeuro. Så hvis du køber et Unoeuro webhotel kan du gratis her igennem installere WordPress.

      Læs mere om WordPress.com her:
      http://www.it-blogger.dk/saadan-opretter-du-en-wordpress-com-blog/

      Mvh. Andreas

  7. Hej Andreas
    Jeg overvejer at skifte min – ikke færdige – presta webshop til Wix, som jeg har hørt er nemmere at arbejde i end prestashop. Jeg læste dit indlæg fra 2015 om, at Wixs søgeoptimering er dårlig. Ved du om den er blevet bedre, kan Google læse den osv?

    1. Hej Dorte.

      Wix er helt klart blevet bedre siden 2015, men det er stadig ikke det aller bedste alternativ. Jeg vil stadig sige, at tænker du på SEO, så er WordPress helt klart bedre løsning. Det er dog lidt sværere, men der er masser guides derude 🙂 Brug evt. woocommerce til at sætte det op, det er faktisk ret ligetil.

      Mvh Simon

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *